Menu Luk

Få job gennem IQ-Rekruttering

Kender du det?
Du ser et spændende stillingsopslag. Det kribler i fingrene for at komme i gang med at løse de beskrevne opgaver. Du VED, at du har de kompetencer, som virksomheden efterspørger. MEN gang på gang oplever du alligevel, at du har svært ved at komme i betragtning til ønskejobbet.

Hos IQ-Rekruttering kender vi til de udfordringer, som højt begavede ansøgere oplever i en traditionel rekrutteringsproces. Vi ved også, at virksomheder går glip af et kæmpe stort potentiale, fordi de uden at være opmærksomme på det kan komme til at frasortere de højt begavet medarbejder i ansøgerbunken, f.eks. fordi ansøgerens karrierevej kan være atypisk og derfor resultere i et anderledes CV.

IQ-Rekruttering har et svar på denne problemstilling.
IQ-Rekruttering tilbyder virksomheder enten at stå for hele deres rekrutteringsproces til en stilling, eller at lægge en højt begavet kandidat i ansøgerbunken i virksomhedens egen rekrutteringsproces.

Hvordan er jobsøgning gennem IQ-Rekruttering anderledes end selv at søge et job?
Virksomheder, der samarbejder med IQ-Rekruttering har specifikt ønsket at medtage en eller flere kandidater udvalgt af IQ-Rekruttering i ansøgerfeltet. Det vil sige, at virksomheden positivt ønsker sig en højt begavet medarbejder.

Virksomheden rådgives af IQ-Rekruttering om, hvordan de bedst bliver en attraktiv arbejdsplads for højt begavede medarbejdere, samt hvad der skal til for, at netop du kommer til at trives i jobbet hos virksomheden.

Højt begavede kandidater kan nogle gange have svært ved at komme i betragtning i traditionelle ansættelsesforløb. Derfor sker udvælgelsen af kandidater hos IQ-Rekruttering ikke med udgangspunkt i det traditionelle CV og ansøgning – selvom tidligere erfaringer og resultater selvfølgelig kvalificerer.

Hvis du udvælges som kandidat til en stilling, tilbyder IQ-Rekruttering dig en gratis forberedende samtale (med udgangspunkt i viden om jobsøgning som højt begavet), inden du sluses ind i ansættelsesforløbet hos virksomheden.

IQ-Rekruttering lover naturligvis fuld fortrolighed og diskretion:
Ingen informationer om dig videregives til virksomheder uden dit ønske.
Kun IQ-Rekruttering ved, at du har tilmeldt dig som kandidat hos os.

Det er gratis at være registreret i IQ-Rekrutterings kandidatdatabase